På samme måde som Helsingør Stift fører tilsyn med de tilhørende provstiers økonomi, således fører Rudersdal Provsti tilsyn med de tilhørende menighedsråds økonomi. Det foregår primært ved at gennemse budgetter og regnskaber men også løbende ved at gennemse kvartalsrapporter for derved at kunne agere med rettidig omhu.

Hvert menighedsråd skal fremsende sin kvartalsrapport til provstiet senest 2 måneder efter det pågældende kvartal. Eksempelvis afleveres kvartalrapporten for 1. kvartal til provstiet inden den 1. juni i det pågældende kalenderår, og halvårsrapporten inden den 1. september. Rapporten sendes elektronisk til mailadressen rudersdal.provsti@km.dk.

Det forudsættes at det enkelte menighedsråd har godkendt kvartalsrapporten førend den afleveres.

Kvartalsrapporterne behandles af provstiudvalget som gennemgår tallene og kan stille spørgsmål til menighedsrådet.

På samme måde gennemgår Helsingør Stift alle kvartalsrapporter for Ruderdal Provstiudvalgs kasse og stiller spørgsmål til tallene, når rapporten er godkendt af  udvalget.

Læs mere om Provstiudvalgets opgaver her.