Ansøgning om anlægs- og projektmidler

Menighedsrådene søger om midler til projekter

De enkelte menighedsråd fremsender sine ansøgninger om anlægs- og projektopgaver via den elektroniske ansøgningsblanket (Byggesag) på Folkekirkens Intranet inden den 15. juni til provstiudvalget (ref datoliste). Som vejledningen på skemaet oplyser, skal der indhentes 2 prisoverslag/tilbud, som kan ligge til grund for hver ansøgning.

Fordelingen af midler besluttes 1 gang om året, nemlig på budgetsamrådet mellem menighedsråd og provsti, som finder sted primo september. Provstiet videresender provstiets og sognenes behov for ligningsmidler til Rudersdal Kommune umiddelbart efter.

Midlerne skal bruges i det år de er godkendt til

De anlægs- og projektmidler som menighedsrådene får tildelt på det årlige budgetsamråd (i starten af september), skal bruges i det årstal de er budgetteret til. Eksempel: et menighedsråd får godkendt deres ansøgning om et projekt i 2024 til kr. 100.000,00 til budgetsamrådet i september 2023, projektet skal derfor udføres i 2024.

Som udgangspunkt opnår menighedsrådet ikke "ret til" midlerne såfremt de ikke bliver brugt som planlagt.

Bruges det godkendte beløb ikke, forbliver bekøbet i den fælles pulje.

Videreførsel af midler.

Det er vigtigt at menighedsrådet melder tilbage når en anlægs- eller projektopgave er gjort færdig. Det er nærliggende at oplyse når sidste faktura fremsendes til betaling i provstiet. Meld tilbage så tidligt som muligt (senest 1. november) hvis et arbejde ikke når at blive afsluttet som planlagt.

Hvis anlægs- eller projektopgaven ikke påbegyndes eller ikke færdiggøres i det år det er planlagt, skal menighedsrådet sende en ansøgning til provstiudvalget om videreførsel af midlerne til næste år.

Hvis anlægs- eller projektopgavens omfang ændres til at være større eller mindre (dyrere eller billigere), skal menighedsrådet ansøge provstiudvalget om godkendelse.

Omdisponering

Ansøgning om omdisponering af anlægsmidler fremsendes til provstiet  når et menighedsråd eksempelvis vælger at opprioritere et anlægsarbejde som vigtigere end det først planlagte.