Provstiudvalget har ansvar for at koordinere den lokale folkekirkelige økonomi. Provstiudvalget fastsætter således rammerne for de lokale kirkelige kassers budgetter samt det beløb, der skal udskrives i kirkeskat til de lokale kasser.

Provstiudvalget er i øvrigt på en række økonomiske, administrative og bygningsmæssige områder godkendende instans i forhold til menighedsrådenes beslutninger. Provstiudvalgets kompetence i forhold til økonomien kan ved kvalificeret flertal på 2/3 af menighedsrådene overdrages til et besluttende budgetsamråd, der består af repræsentanter for menighedsrådene samt af provstiudvalget. Provstiudvalget har ingen direkte rolle i forhold til menighedsrådenes ansættelser, men er ofte provstiets omdrejningspunkt for samarbejde og rådgivning omkring personalespørgsmål.

Provstiudvalgets myndighedsopgaver og udøvelse af legalitetskontrol

Provstiudvalget er menighedsrådets nærmeste tilsynsmyndighed. Rent organisatorisk er provstiudvalget en selvstændig, lokalt valgt offentlig instans, som ikke står i underordensforhold til hverken stiftsøvrighed eller ministerium.
Provstiudvalgets opgaver og beføjelser er lovbundne. Det træffer på en række områder selvstændige retlige afgørelser, ligesom det er tillagt godkendelseskompetencer i forhold til en række af menighedsrådenes dispositioner.

Provstiudvalgets afgørelser kan kun indbringes for en højere myndighed, typisk stiftsøvrigheden, på grundlag af på grundlag af udtrykkelig hjemmel i lov eller administrativ retsforskrift. Dog kan spørgsmål om lovligheden af en afgørelse altid forelægges en højere myndighed.

Provstiudvalgets primære myndighedsopgaver vedrører budgetgodkendelse og regnskabsgodkendelse. Kompetenceområdet er derfor som udgangspunkt af overordnet økonomisk karakter, men kan også i et vist omfang siges at være udøvelse af legalitetskontrol – provstiudvalget kontrollerer med andre ord, om menighedsrådene virksomhed er i strid med loven og sikrer sig, at der er hjemmel i loven. Som en naturlig del af sit virke skal provstiudvalget sikre, at der finder en korrekt forvaltningsmæssig efterlevelse sted.

I Økonomiloven følger, at:
§ 7b Provstiudvalget påser, at kirkekassernes budget for det kommende regnskabsår er i overensstemmelse med de af provstiudvalgets fastsatte rammer og bevillinger, jf. § 7, stk. 1 og 2, ligesom provstiudvalget foretager legalitetskontrol af budgetterne.

Af overordnede kerneopgaver som provstiudvalget udfører, kan nævnes:

  1. fastsættelse af rammebevilling for kirkekassernes driftsudgifter og bevilling til anlægsarbejder,
  2. fastsætter det samlede ligningsbeløb i provstiet,
  3. godkendelse af menighedsrådenes årsregnskaber,
  4. udøvelse af forvaltningstilsyn/legalitetskontrol i forhold til menighedsrådenes forvaltning af de bevilgede midler og administration,
  5. godkendelse af sager vedrørende præsteembedernes ejendomme (salg, nedrivning, ombygning, bortforpagtning),
  6. overordnet opfølgning på de økonomiske behov i ligningsområdet blandt andet gennem investeringsoversigter på anlægsområdet. (Langtidsplaner, anlægsmidler, 5%-midler og PU-kassen).

For provstiudvalgene gælder, at det er regionale forvaltningsmyndigheder. Det betyder, at de afgørelser, som udvalget træffer, efter almindelige forvaltningsretlige principper kan indbringes for Kirkeministeriet, med mindre andet udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen. Klageberettigede er de parter, som udvalgets afgørelser vedrører.