Udgivet fre d. 7. apr 2017, kl. 14:59

Jeg var til et foredrag den anden dag, og i pausen sprang jeg kaffekøen over, og gik i stedet udenfor for at trække lidt luft, kiggede lidt i mobilen og blev snart afbrudt af en af de andre tilhørere, der spurgte mig:” Hvorfor kommer der ikke to hundrede publikummer til sådan et foredrag? Det er jo både vedkommende og godt at blive klog på?” Det kunne jeg ikke give noget fornuftigt svar på. Jeg havde selv foreslået foredragsholderen, og var egentlig meget godt tilfreds med, at vi var lige over
et halv hundrede mennesker en lørdag formiddag i Sognegården i Birkerød. Og jeg er ikke kommet meget nærmere et godt svar siden da. Men jeg kunne da godt forsøgsvis mumle noget om, at den slags folkeoplysning finder folk sikkert på DR K og lignende kanaler. Det behøver man slet ikke at opleve live. Og så kan man jo se det, når man har lyst. Det er jo ikke fordi nogen af os savner
muligheder for at blive klogere. Jeg kunne også sige noget om, at man kunne måske annoncere lidt mere i lokalsprøjten, eller måske skulle man lægge foredrag på et andet tidspunkt. Men uanset hvad jeg måtte foreslå, så har jeg lige svært ved at forestille mig, at der skulle komme 200 mennesker til et foredrag, uanset hvor godt og opbyggelidt det så end måtte være.


Når jeg så alligevel gerne vil lægge et godt ord ind for det folkelige foredrag, så handler det ikke alene om foredraget og indholdet, men om at høre og tænke i fællesskab. Det ansporer en.
Jeg tager mig selv undervejs i at tænke, hvad tænker de andre? Hvordan lyder det i deres ører? Hvad sætter det her i gang? Og når folk så efter pausen begynder at spørge ind, så viser det sig gang på gang, at nogen har haft overvejelser, som jeg slet ikke var i nærheden af.

Det var ikke sket, hvis jeg havde set noget lignende alene hjemme på DR K. Så ville jeg ikke have fået det samme ud af det. Det var for øvrigt professor i økonomi, tidligere overvismand og meget andet, Niels Kærgaard, der gav et bud på forbindelsen fra reformationen til vores velfærdsstat med udgangspunkt i en meget kort udgivelse med titlen ”Hvorfor er vi så rige og lykkelige?”. Der er også noget rigt og lykkeligt i at opleve noget med andre end en selv.


Anders Vestergaard

Sognepræst i Birkerød

Kategorier Klummer