Udgivet fre d. 16. sep 2016, kl. 14:30

I påsken hører man, hvordan kvinderne kom ud til graven og til deres forfærdelse så, at graven var tom. Med budgetforslaget for 2017 for Rudersdal Kommune ser jeg for mig den dag, hvor medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget besøger kommunens kirkegårde, og ser, at ikke bare graven, men hele kirkegården er tom. Hver en sten er ikke bare vendt. De er fjernet.


Der er tomt fordi udgifterne til gravsteder med årene er blevet så høje, at pårørende vælger det fra. Måske vælger man fællesgrav, hvis man har råd til det, eller også vælger man at få asken spredt ud over havet. Det er billigt.

Og medlemmerne af udvalget vil ligesom kvinderne være forfærdede, for så er der slet ingen indtægter på kirkegårdene. Men de kan da trøste kommunalbestyrelsen, når de kommer hjem, med at der heller ikke længere er nogen nævneværdige udgifter.


Se så galt går det næppe, for os der bor her, er da nok nogen af dem, der bedst har råd til at have en af landets dyreste kirkegårde – snart med fuld brugerbetaling. Det vil dog ramme en del blandt os økonomisk hårdt. Det gør det allerede med de nuværende takster. Pårørende, der har mistet en far eller mor, en ægtefælle eller et barn.


Selv med min bedste vilje, kan jeg ikke se formålet med fuld brugerbetaling her. Alle bliver begravet, men ingen mere end en gang. Brugerbetaling er og bliver kun den billigste løsning, for dem som i forvejen har mest.


Et besøg på den lokale kirkegård betyder rigtig meget for mange. Jeg ved det. Jeg bor op og ned af en af dem. Jeg ser de pårørende, som kommer dagligt, ugentligt, månedligt eller årligt og lægger blomster, laminerede tegninger, breve og levende lys foran stenen. Og den måde vi lever med de døde og besøger deres sted, fortæller noget om en dybde og rigdom, savn og glæde, i vores liv. Ligesom udvalgets forslag fortæller sit om en fattig kultur midt iblandt os.


Mange andre steder i landet er det ikke kommunerne, men stadig kirkerne og menighedsrådene, der driver kirkegårdene. Her dækker kirkeskatten almindeligvis en del af udgifterne - i al fald for medlemmer af Folkekirken. Det er en mere solidarisk løsning. Og var alle borgere i kommunen medlem af Folkekirken, ville jeg gerne gøre mit for, at også kirkerne i Rudersdal overtog driften af kirkegårdene igen. Men så længe det ikke er tilfældet, så synes jeg, at vi, der bor her, skal tage den meningsfyldte opgave på os sammen.


Anders Vestergaard,
sognepræst i Birkerød.

Kategorier Klummer